Fakta om MRSA og antibiotika i svineproduktionen

Forkert og ukritisk anvendelse af antibiotika er hovedårsagen til, at MRSA opstår.

MRSA (Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus) er stafylokokker, der er modstandsdygtige over for de antibiotika, man normalt bruger til at behandle stafylokokinfektioner.

Otte ud af ti danske slagtesvin er ramt af den multiresistente svinebakterie MRSA CC 398, som kan smitte mennesker.

MRSA-bakterien lever i grisens tryne og på dens skind, og den spredes i staldenes støv, når grisene nyser og bevæger sig rundt.

Fødevarestyrelsen undersøgelser viser, at 30-80 % af de personer, der er i kontakt med smittede grise, bliver bærere af MRSA.

I 2014 er der pr. 9. december registeret 2620 nye tilfælde af MRSA-smittede mennesker i Danmark. Heraf er tæt på hvert andet (1124) nye tilfælde af typen CC398 MRSA (svine-MRSA).

Protester

Svineproduktionen står for 78 % af det samlede forbrug af antibiotika til danske dyr. Det svarer til 91 ton.

Ikke-økologiske svin får op til 20 gange så meget antibiotika som et økologisk svin. Det skyldes, at ikke-økologiske smågrise bliver syge, fordi de bliver taget fra soen allerede efter 4 uger – modsat de 7 uger de økologiske smågrise bliver hos soen.

Hvis alle smågrise blev hos soen i 7 uger, ville man drastisk kunne reducere forbruget af antibiotika. Og dermed markant reducere udbredelsen af MRSA.

Giv din underskrift og støt den gode sag

Skriv under nu